Om os

Om FTU

A/S Fredericia Tankvognsudstyr startede i 1971 som datterselskab af den tyske koncern, Alfons Haar i Hamborg. Koncernen udvikler produkter og kreerer løsninger til industrien inden for olie/benzin og bulktransport samt laver nøglefærdige betankningsmoduler. Produkterne udføres både til mobil og stationær brug inden for den civile og militære sektor.

Firmaet har følgende forretningsområder:

Salg af udstyr til tankvognsopbyggere i både ind- og udland
Fredericia Tankvognsudstyr er hovedleverandør af specialudstyr til kemi- og mineralolieindustrien, ADR- samt bulktransport af pulver og flydende medier. Desuden forhandles flow,- og reguleringsventiler, læssearme, læssekoblinger, pejlesystemer og overfyldningssikringer beregnet for håndtering af brændstoffer samt filtersystemer til filtrering og rensning af brændstoffer i både civile og militære installationer. Virksomheden leverer komplette betankningsmoduler til anvendelse for Søværnets skibe til betankning af helikoptere om bord på skibe, Forsvarets Redningshelikoptere og til mindre flyvepladser både private og offentlige.

Kundetilpassede løsninger
Virksomheden er kendetegnet ved at kunne levere løsninger tilpasset den enkelte kundes behov og krav. Kundekredsen repræsenterer blandt andet raffinaderier, offshore-industrien, lufthavne, den kemiske sektor, industrien, landbruget og militæret.

Reparations- og serviceværkstedet har gennem de seneste 30 år opbygget en stor ekspertise inden for alle former for opbygning og reparation. Her udføres montering af komplette hydraulikanlæg, kompressorer og kraftudtag samt servicering af al udstyr på tankvogne og stationære installationer. Værkstedet har autorisation til gasafbrænding af tilbageblevne gasrester fra LPG tankvogne, når disse skal tømmes helt i forbindelse med et service. Virksomheden leverer slanger til læsning og aflæsning af pulver og flydende stoffer. Slangerne udføres i de af kunden specificerede længder, materialer og forskruninger. Alle slanger bliver udstedt med et trykprøvningscertifikat.

Denne del af virksomheden er hele tiden under udvikling og udgør en stadig større del af aktiviteterne.

Vi har over 10.000 varenumre i vores produktprogram og har derfor valgt kun at vise et uddrag.

Hvis De har spørgsmål til produkter eller ydelser, er De meget velkommen til at kontakte os.

This site is registered on wpml.org as a development site.